Jeg holder meget af at mætte lærredet med farver og former, der griber ind i hinanden,- en rig farvepalet, rækkende fra de rene klare kulører til de brækkede farver og jordfarver.
Min inspiration kommer fra den abstrakte ekspressionisme, men ofte lander jeg ikke i det helt abstrakte, da der i processen opstår figurer, former og væsner, der taler til mig.
Disse figurer behøver ikke fremstå tydeligt, men må gerne pirre til ens fantasi og nysgerrighed ved, at man får lyst til at gå dybere ind i maleriet.
Jeg arbejder med små og store malerier samt mixed media billeder.
Jeg har malet siden 2008, og arbejder i dag som fuldtidskunstner fra mit atelier i Kolding, og udstiller i kunstforeninger, virksomheder og gallerier rundt omkring i Danmark.
Fortæl kunstneren hvem du er