Mit professionelle arbejde med billeder, startede egentlig da jeg fik mit første barn. Der var så mange tanker og følelser, og det jeg før havde troet fuldt og fast på, kom jeg i tvivl om. Samtidig blev tiden pludselig anderledes. Tingene gik langsomt, men dagene hurtigt og et arbejde i traditionel forstand kom aldrig rigtig på tale. Siden kom der flere børn og mere tvivl om, hvad der egentlig er vigtigt her i livet. Der kom også flere billeder og ind imellem småjobs som også altid var noget med billeder og børn.

Nu kommer der ikke flere børn og jeg kan mærke at tiden langsomt forandrer sig igen. Der bliver lidt mere luft og lidt mere mig, men stadig denne grundlæggende tvivl, som jeg efterhånden har accepteret er min tro følgesvend og drivkraft i alt hvad jeg gør. Mine billeder kan umiddelbart virke meget enkle og kontrollerede. Motivmæssigt drejer de sig om kvinder, mønstre, planter og fugle og sådan har det været i årevis med forskellige udtryk. Sandheden er, at jeg er enormt rastløs og ubeslutsom. Jeg ved, at ethvert valg også er et fravalg og synes altid at drages af det jeg ikke kender, ikke ser, ikke rummer, ikke når. Det er måske også det der motiverer mig til at male og det mine billeder handler om...

Det er altid svært selv at sætte ord på. Hvis det var så let at sige det, ville man jo bare gøre det. I stedet for at male det. Men billeder har deres eget sprog, så jeg vil lade dem tale selv. Jeg vil gerne ha at de vækker følelser, men samtidig vil jeg også virkelig gerne lave noget som er smukt. For livet er smukt og alle mennesker er smukke. Ligesom alle følelser. Lige det, er jeg faktisk slet ikke i tvivl om.