Jeg har altid tegnet og malet - ligeså længe jeg kan huske og på et
tidspunkt mødte jeg en billedkunstlærer der virkelig kunne tegne og som
lærte mig teknikkerne til at tegne portrætter.
Jeg elsker at se mennesker, ansigter og dyr vokse ud mellem hænderne på mig
uanset om det er på papir med en blyant eller på et lærred med pensler
og maling. Maleprocessen giver mig mulighed for at arbejde på to meget
forskellige måder - først er der baggrunden som per intuition vokser
frem som et eksperiment for mig, ingen overvejelser, ingen plan, ingen
faster rammer at arbejde indenfor.
Men jeg hviler som regel ikke ved det færdige abstrakte resultat som til
tider frembringes, ofte må jeg bruge min anden kunnen og andre tekniker
så noget mere naturalistisk kan komme frem i maleriet.
Så mit udtryk i mine malerier ender som regel i en rå og rustik baggrund
med masser af liv og farve som til sidst samles i et motiv der får lov
at blande sig med den mere abstrakte baggrund.
Fortæl kunstneren hvem du er