Keramikken er min passion. Jeg nyder den langsomme proces, hylder det rustikke og uperfekte, og drager det med ind i alt mit arbejde med keramikken. Jeg er optaget af glasuren Kobber mat, der gennem en raku brændingen er uforudsigelig og helt afhængig af elementerne. Glasuren overrasker gang på gang og det bliver ved med at være fuldkommen magisk, når raku brændingen får den grå/sorte Kobber mat glasur til at eksplodere i et uforudsigeligt farveorgie på min mørke krukker. Mine idéer, iagttagelser og refleksioner over livet og vores samtid giver jeg et fysisk udtryk med leret, når jeg modellerer mine skulpturserier. Jeg tager ofte udgangspunkt i menneskekroppen og lader gerne leret tale med et glimt i øjet.
Fortæl kunstneren hvem du er