Poesi og stemning er de første ord, der trænger sig på, når man betragter Elses værker. Et landskab, hvor historien opstår i samspil med konturerne af mennesker, der for det meste er på vej – ikke i fysisk forstand, men snarere en fortælling om individets tilstand i livet. Måske det har noget at gøre med Elses tidligere arbejde: Rådgiver og støttende inspirator for mennesker, som er i en udfordrende periode i deres liv.
Trods de eksperimenterende og flydende teknikker Else Friis arbejder i, er det svært at læse præcist, hvordan hun komponerer den verden der på en gang er drømmende og alligevel fysisk nærværende. Det er som med en film, den skal ses i biografen – Else Friis malerier skal ses i virkeligheden for at kunne se alle hendes detaljer og teknikker.