Fra forstudie til selvstændigt kunstværk

En tegning betegner den gren af billedkunsten, hvor et todimensionelt billede skabes på en plan eller rumlig overflade ved brug af forskellige teknikker og materialer. Til forskel fra maleriet frembringes tegningen ved hjælp af tørre farvestoffer som kul, kridt eller grafit i en blyant. En tegning kan have et teknisk formål, og som disciplin har tekniks tegning eksisteret i mange århundreder. De fleste kender Leonardo da Vincis mange tekniske tegninger af flyvemaskiner, raketter, faldskærme og dampkanoner.

Som klassisk kunstform er tegningen oftest udført på papir eller lignende. En skitse til et maleri eller en skulptur udføres i første omgang ofte som en tegning. De fleste tegninger fra før 1700-tallet er forstudier til færdige værker. Billedhuggeren Auguste Rodin sagde selv, at hans tegninger var nøglen til hans kunst. En tegning kan dog også være et selvstændigt kunstværk. Kunstneren vælger tegneredskab efter tegningens formål. Skal tegningen fastholde struktur og omrids, vælges en blyant eller pen og blæk, Hvis lysets spil på formernes overflad skal skildres, kan der tilføjes hvid farve eller lavering. Tegninger kan også farves med vandfarve eller gouache.

I løbet af 1800-tallet begyndte kunstnerne at frigøre sig fra den forberedende tegning og i stedet arbejde direkte med det endelige materiale. I de seneste 150 år har den selvstændige tegning være dominerende. Kunstnere har siden 1940’erne arbejdet med utraditionelle teknikker, og i slutningen af det 20. århundrede vandt samlebetegnelsen ”kunst på papir” udbredelse. I moderne kunst eksperimenterer tegnerne frit og spontant med motiver, teknikker og perspektiver. Surrealisterne beskæftigede sig for eksempel meget med automatiske tegninger, hvor kunstneren tegner konstant uden bevidst at bestemme tegningens udseende. Dette skulle vise en anden virkelighed og sætte underbevidstheden fri. På sigt blev arbejdsmetoden kendetegnende for Cobra-maleriet.