load icon
  • Hjem
  • Blog
  • Hvordan køber jeg et kvalitetsmaleri? – del 2

Hvordan køber jeg et kvalitetsmaleri? – del 2

Hvordan køber jeg et kvalitetsmaleri? – del 2

Kunstneren og maleriet

Hvis du har mulighed for det, bør du tage en snak med kunstneren. Find ud af, hvad han eller hun vil udtrykke med sit maleri, og hvilke materialer der er anvendt. Maleriets komposition bør understøtte dets budskab. Et godt maleri er gennemtænkt og gennemarbejdet. Hvis du ikke kan mødes med kunstneren, så find vedkommendes hjemmeside eller profil på sociale medier. Læs også interviews eller artikler om kunstneren, så du får et indblik i hans eller hendes tankegang og arbejdsmåde. Hvis du vil købe et maleri som en investeringsgenstand, eller hvis du på et senere tidspunkt ønsker at sælge det, er det særligt vigtigt at kunne dokumentere maleriets oprindelse. Gem derfor kvitteringen og eventuelt andre dokumenter såsom brochurer og e-mailkorrespondance med kunstneren.

Gode materialer

Du vil se, at kunstneren på et kvalitetsmaleri har arbejdet på alle dele af lærredet, selv de steder der bare er detaljer i forhold til hovedmotivet. Kunstneren vil også have brugt kvalitetsmaling og -pensler samt sørget for, at maleriet er forseglet af en toplak. Maling i kunstnerkvalitet sørger for, at akryl maleriet vedbliver at fremstå flot, fordi den indbyggede UV-beskyttelse sørger for, at farverne ikke blegner. Toplakken beskytter akryl malerier mod snavs og skidt. Et lærred er ikke bare et lærred. De findes i flere forskellige materialer som hør, bomuld og polyester. De kan også være en blanding af disse. Hør har en grovere tråd end bomuld, så de to typer lærreder egner sig til forskellige udtryk. Polyester blev tidligere anset for at være en billig erstatning for det finere bomuld, men i dag findes der polyesterlærreder af høj kvalitet. I modsætning til naturfibrene udvider og trækker polyester sig ikke sammen, når der opstår svingninger i temperatur og luftfugtighed, og risikoen for skader på maleriet er mindre. Gå efter lærreder med en ensartet tråd og en vævning på minimum 400 g/m2. Jo større maleri, jo vigtigere er det at have en høj lærredsvægt.



Her ses et kvalites lærrede med godt ophæng og et meget billig kina lærred hvor motivet slår igennem.

På billederne ses to eksempler på lærreder. Til højre ses et kinalærred i 100% polyester. Det er nemt at se, at strukturen ikke er helt tæt, og at tråden er noget ujævn. Til venstre ses et lærred af 60% bomuld og 40% hør. Det er nemt at se, at tråden virker mere jævn.

Lærrede i høj kvalitet

Kina lærrede
Del