load icon
  • Hjem
  • Blog
  • 9 ting du skal vide om kunstprint

9 ting du skal vide om kunstprint

9 ting du skal vide om kunstprint

En Købs Guide til kunstprint:
Fra stentryk til gicleé print, en introduktion om originaler til optryk, vigtigheden af de forskellige typer af papir og meget mere.

Indhold:


1 – Hvad er et kunstprint ?

Et kunstprint er et print af et originalt kunstværk, der er udgivet i flere optryk, skabt gennem en overførselsproces. Der er mange forskellige typer af print, og processen udvikler sig konstant, men de fem mest kendte teknikker er ætsning, litografi, gicleé, skærmtryk og træsnit.


Ætsning:
Med en graveringsnål ridser kunstneren et billede på en metalplade

Med en graveringsnål ridser kunstneren et billede på en metalplade, der er dækket af voks. Denne plade er derefter nedsænket i syre, som "ætser" i det metal, der udsættes for de ridsede linjer. Jo længere pladen er nede i syren, jo dybere og mørkere bliver linjen. Pladen rengøres, dækkes med blæk og rengøres igen. Dette efterlader kun de ridsede linjer fyldt med blæk. Dampet papir og en beskyttende klud placeres oven på pladen, og presses derefter igennem en presse - trykket tvinger papiret ned i de ætsede linjer og opsuger blækken. Billedet er nu trykt på papiret i en spejlvendt udgave.

Ætsning bliver oftest brugt til at frembringe dybe sort / hvide billeder, tilbage fra den gamle mesterperiode til den mere moderne tid. Rembrandt anvendte denne teknik teknologisk til at opnå atmosfæriske effekter, og Wayne Thiebaud fortsætter traditionen den dag i dag.

Stentryk:
Kunstneren tegner på sten ved hjælp af et fedtbaseret medium

Kunstneren tegner på sten ved hjælp af et fedtbaseret medium - som normalt er specielle litografiske farveblyanter eller fedtet blæk også kendt som en tusche. Stenen behandles derefter med en kemisk opløsning, der sikrer, at billedet vil tiltrække blækken, og at de blanke områder vil afvise blækken men tiltrække vandet. Et opløsningsmiddel 'fixer' billedet, og overfladen dampes med vand. Oliebaseret blæk kommes derefter på stenen med en rulle, der kun klæber til billedet. Endelig bliver stenen anbragt i en litografisk trykke og dækkes af papir. Pressen søger for at trykket bliver ens over hele billedet. Billedet udskrives også her spejlvendt.

Litografi blev først berømt af Henri de Toulouse-Lautrec i 1800-tallet, men er blevet brugt af mange af de store efterkrigstidens kunstnere, herunder Pablo Picasso, Joan Miró, David Hockney og Jasper Johns.

Skærmtryk:
Et billede skæres i et ark papir eller i plast for dermed at skabe en stencil

Et billede skæres i et ark papir eller i plast for dermed at skabe en stencil. Denne stencil placeres derefter i en ramme, som har et fint net på tværs så det danner en 'skærm'. Et ark papir er anbragt under skærmen, og blæk skubbes gennem stencilen ovenfra ved hjælp af en gummiplade. Trykket kommer kun igennem den udskårne del af stencilen. Foruden stencils kan et fotografisk billede gengives på skærmen ved hjælp af lysfølsomme gelatiner. Dette var en enormt vigtig nyskabelse for Andy Warhol og andre medlemmer af Pop generationen, som ville udgive kommercielle fotografier og populære billeder.

Træsnit:
Et billede skitseres på en blok af træ, før der skæres i overfladen med de forskellige gouging værktøjer.

Et billede skitseres på en blok af træ, før der skæres i overfladen med de forskellige gouging værktøjer. De tilbagestående fremhævede dele af blokken påføres med blæk ved anvendelse af en rulle. Et ark papir anbringes på toppen, og trykket påføres, dette giver et tryk af blokkens hævede områder som et spejlvendt billede. Træsnit er den ældste tryk-proces, og denne trykmetode bruges stadig den dag i dag, bla. af den danske kunstner Britta Ortiz. Kunstnere som Robert Mangold, Frank Stella, Helen Frankenthaler har alle brugt det.

Gicleé:
Et giclée [ zhee-klay ] print er et fantastisk højkvalitetsprint eller litografi af et kunstværk eller et foto

Et giclée [ zhee-klay ] print er et fantastisk højkvalitetsprint eller litografi af et kunstværk eller et foto lavet ved hjælp af en high-end 12-farvet inkjet printer. Teknikken bruger papir af meget høj kvalitet samt pigmentbaseret blæk. Blækket er langtidsholdbart med lysstærke farver og kan derfor gengive de fine nuancer optimalt. Dette opretholder billedets stabilitet, og farvebestandigheden er langt bedre end alle andre kendte trykfarver. Det er ikke en billig printteknik, hvorfor man da også primært ser, at giclée print anvendes ved fremstillingen af eksklusive kunstprint.

Gicglée fremstilles ud fra en digital kilde, typisk et digitalt foto i højeste opnåelige opløsning. Derefter anvendes en særlig inkjet-printer til at sprøjte farverne på papiret, ofte i et ganske tykt lag. Pigmentprint er det samme som Giclée print, da ordet henviser til brugen af pigmenter i printprocessen for at opnå strålende farver og stor holdbarhed. Man burde bruge ordet pigmentprint i stedet for ordet Giclée print... Det er nemmere at udtale og er en mere ærlig og gennemsigtig måde at identificere processen på.

Historien om fremstilling af print er også en tidslinje for den teknologiske forandring - fra de grundlæggende graveringsteknikker i det 15. århundrede til den digitale udskrivning i det 21. århundrede.



2 – Er et print mere end blot en kopi af originalen ?

Selvom kunstprint indebærer reproduktion af et billede, er et print mere end blot en kopi af originalen. Fine Art kunstprint – Gicleé Print - er noget helt andet, der blandt andet skyldes det tætte samarbejde mellem kunstneren og printmasteren. Printmasteren som arbejder med kunstneren for at producere kunstprintene - er højtuddannet teknikere, og er ofte kunstnere i deres egen ret.

Kunstprint laves ikke i store oplag beregnet udelukkende til kommercielt salg. Et begrænset oplag (kendt som limited edition) produceres efter FineArtTradeGuild’s Standarder, for at sikre det færdige gicleé prints kvalitet og holdbarhed. Kunstprintene sælges enten gennem kunstneren selv, et kommercielt galleri eller en udgiver. Resultatet af kunstprintene er i sig selv et kunstværk skabt mellem kunstneren og printmasteren. Og vigtigheden i kunstprintene er lige så vigtige for kunstneren som de originale kunstværker.



3 – Hvorfor vil kunstnere have produceret kunstprint ?

Kunstnere får produceret kunstprint af mange forskellige årsager. Kunstprint kan nemlig tilbyde et helt anden kreativt resultat end kunstnerens egen primære arbejdsmetoder. Derfor kan de være tiltrukket af den digitale print proces for det potentiale som dette medium tilbyder, eller de ønsker samarbejde med printmasteren om mangfoldiggørelse af deres bedste originaler eller måske til at dokumentere deres kreative proces.

Nogle kunstnere producere konsekvent kunstprint gennem hele deres karriere – her er Pablo Picasso et berømt eksempel, mens andre får produceret kunstprint i takt med deres aktiviteter. Disse perioder tilpasses typisk i samarbejde med printmasteren og print centeret.



4 – Original print / kunstprint - hvad skal jeg vide ?

Et kunstprint defineres som et ’original’ print, hvis det er udgivet i et begrænset oplag samt signeret og nummereret af kunstneren selv. Et originalt print er teknisk set et unikt stykke arbejde, da det er produceret som et begrænset oplag, og hver enkelte kunstprint er nummereret af kunstneren, typisk skrevet som en brøkdel - for eksempel 12/25. Tallet til højre for skråstregen angiver oplagets størrelse (i dette tilfælde 25), mens tallet til venstre er det enkelte kunstprints nummer.

En kunstner kan også få produceret et begrænset antal, som bevis, til kunstneres selv, ofte mærket A/P – Artists Proofs, som er identiske med resten af oplaget. Her igen kan nummerering anvendes til at angive det samlede antal beviser (f.eks. A/P 1/4). Andre beviser kan laves på et tidligere tidspunkt, mens kunstneren og printmasteren udvikler kunstprintet. Disse er kendt som prøvebevis eller farvebevis. Disse kan være unikke med forskel i farvekombinationer, papirtyper eller -størrelser. Andy Warhol begyndte at sælge sine prøvebeviser som unikke farvekombinationer adskilt fra oplaget, og de er nu nogle af de mest eftertragtede værker på hans trykte marked.

Når printet er perfekt, laves det som et bevis og underskrives B.A.T. (en forkortelse af det franske ’bon à tirer’ – ’klar til print’). Resten af oplaget matches efter dette print, hvorfor det også beholdes som bevis for printmasteren og print centeret.

Er du i tvivl om det er et ægte original print, så vil der typisk følge et ægthedsbevis eller certifikat med på printet. Typisk vil det fremgå af beviset, hvilke materialer der er brugt, samt hvor og hvem det har stået for produktionen af printene. Hvis man er interesseret, kan man tage kontakt til printcentret og spørge dem til råds. På et certifikat vil der yderligere stå specifikationer omkring kunstværket, materialeforbruget samt en dato og signering fra kunstneren og printmasteren selv.



5 – Hvor vigtige er de forskellige typer af papir, der bruges til kunstprint ?

Et tegn på en ægte printspecialist er ikke kun deres interesse for teknik, men også deres besættelse med papir. Vores optegnelser beskriver, hvilken type papir et kunstprint er printet på.

Valg af papir er en vigtig del af print-processen, fordi det direkte kan påvirke karakteren af, hvordan det printede billede ser ud. Jasper Johns er berømt for at have skubbet for højere kvalitet, tykkere papir til sine udskrifter, mens Andy Warhol elskede billigere, tyndere papir til sin Soup Can udskrivning fra 1960'erne for at understrege, at de var ment for at blive nydt af masserne.



6 – Er alle kunstprint signeret?

Størstedelen af de kunstprint som er produceret hos 2choose og sælges igennem Kunstsamlingen er nummeret og signerede af kunstneren selv. Dog kan der være undtagelser, hvor kunstneren har valgt kun at signere kunstprintene og ikke nummerere dem. Andy Warhol og Pablo Picasso har udgivet oplag, og større portefølje udgivelser, hvor der kun blev signeret på titelsiden. Men med et nummeret oplag er du garanteret at der ikke kommer flere optryk på et senere tidspunkt.



7 – Hvorfor kunstprint ?

Kunstprint kan være en god måde at komme i gang med at købe kunst på. En måde at lære om stilarter, følge kunstnere og finde sin vej frem i kunstverden, bare på et helt andet prisniveau. Kunstprintene præsenterer muligheden for at eje og opbygge en mere omfattende samling. Det kan være en samling der fortæller en mere komplet historie om et emne, et tema eller kompositioner. Kunstprintene kan også være med til at fortælle om en kunstner gennem tiden – og afsløre kunstnerens faser, udvikling og stilskift.



8 – Hvordan skal jeg passe på mine print ?

Hvis du skal have rammet dit kunstprint ind fordi at det skal op og hænge på væggen er der flere ting der spiller ind for holdbarheden af kunstprintet. Det vigtigste er at materialerne du bruger til indramningen, skal være i orden. Det er alt lige fra ramme og glasset til passepartouten og tapen. Er du det mindste i tvivl så få det kunstprint indrammet hos en professionel. Det er værd at betale lidt ekstra for at få kunstprintet korrekt monteret med brug af de rigtige materialer, og mange er ikke så dyre som du måske tror. Man er selvfølgelig også velkommen til at spørge 2Choose til råds – da vi er vant til at indramme kunstprint og bliver tit stillet spørgsmål dertil.

Hvis dine print skal indgå i en samling, så sørg for at have dem beskyttet i charteks og arkiveret i en mørk mappe hvor lys ikke kan komme ind.

3 gode råd til dit kunstprint:

  • 1) Giclée print er printet med farveægte pigment blæk, dog er det stadig en god idé ikke hænge det i direkte sollys; på den måde forlænger du farverne i kunstprintet.
  • 2) Sørg for at holde kunstprintet langt væk fra enhver fugtkilde. Papiret er et levende materiale og vil suge fugten til sig og dermed blive bølget.
  • 3) Beskær endelig ikke kunstprintet i et forsøg på at passe det i en mindre ramme. Kunstneren har lagt tanker bag udformning og layout af printet. Muligheden for at forringe værdien af kunstprintet når det beskæres skal man tage højde for.



9 - Hvem kan hjælpe mig med kunstprint ?

Kunstsamlingen printer et bredt udvalg af forskellige kunstprint lige fra gicleé til plakat. Vi tilbyder produktion af kunstprint året rundt, lige fra små oplag til store oplag og til priser, hvor alle kan være med. Vi kan også være behjælpelig med affotografering af kunstværket, men det er ikke en nødvendighed at vi skal affotografere for at printe.

Igennem årene har vi printet for rigtig mange forskellige kunstnere bl.a. BAKAOS, Allan Buch, Sanne Rasmussen, Maiken Hejnfelt, Svend Høgh, Kate Piil, Vibe Krogsgaard og mange flere.

Du er altid velkommen til at ringe , skrive eller komme forbi os og få en snak kunstprint samt lære os af kende. Så kan vi personligt give dig muligheden for at se vores færdige print samt du kan se og føle på de forskellige papirs typer og materialer vi gør brug af til vores kunstprint.

Vores printmaster vil med glæde forklare og snakke mere om kunstprint. Vi elsker at dele vores passion med andre.

Christine Darlov
Printmaster & Art Director

KUNSTSAMLINGEN

Telefon: 71 78 01 33
Del